Begrebsmodellering for forretningsfolk med fokus på Hvidbog om arkitektur for digitalisering

Hvidbogen om arkitektur for digitalisering fastlægger rammerne for forretnings- og it-arkitektur i de 33 initiativer i digitaliseringsstrategien.

Her sættes der fokus på betydningen af fælles forståelse af begreber og data som en forudsætning for at sikre interoperabilitet på tværs af den offentlige sektor. De tilhørende arkitektur- og modelregler understøtter, at dokumentation og modeller kan deles og genbruges på tværs af digitaliseringsstrategiens initiativer.

Der arbejdes med forskellige redskaber afhængig af det formål, som modellerne skal opfylde. På overordnet niveau kan begreber afdækkes og defineres ved hjælp af begrebslister eller begrebsmodeller i UML. Er der behov for mere detaljeret dokumentation af de forretningsmæssige informationsbehov udarbejdes en logisk datamodel, også i UML.

På kurset introducerer vi rammerne og de redskaber, der anvendes ved begrebs- og datamodellering. Deltagerne får lejlighed til at arbejde med begrebslister og at udarbejde gode begrebsdefinitioner.

Indhold

På kurset behandler vi disse emner: 

  • Fællesoffentlige rammer for begrebs- og datamodellering - hvidbog og modelregler
  • Brug af begrebslister og UML til begrebs- og datamodellering
  • Sådan skriver du gode begrebsdefinitioner
  • Kvalitetssikring, genbrug og kobling til relevante modelregler

Undervisningsform

Kurset sigter på at give deltagerne praktiske færdigheder. Derfor er undervisningen sammensat af lektioner, diskussioner og opgaveløsning.

Målgruppe

Kurset henvender sig til personer, der skal bidrage med forretningsmæssig viden ved begrebs- og datamodellering i initiativer under digitaliseringsstrategien, og eventuelt skal lave begrebslister og formulere forretningsmæssige definitioner. Der kræves ingen specifikke forudsætninger for at deltage i kurset.

Datoer

Kurset afholdes i København på følgende dato:

  • 23. november 2017

Varighed

Kurset varer 1 dag fra kl. 9-16.

Pris og tilmelding

Pris: 3.595 kr. ekskl. moms. Tilmelding er bindende, når den er bekræftet.

Kontakt Bettina Nielsen via mail This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it  eller på mobil 3094 9369.