Introduktion til arkitekturstyring i en kommunal kontekst

Forretnings- og it-arkitektur er en vigtig del af det strategiske arbejde, det er fundamentet for at skabe en systematisk sammenhæng mellem forretningen og it, og dermed opnå en bevidst styring af it-investeringerne, således at de understøtter forretningens behov.

Synlige resultater fra arkitekturarbejdet er vigtige, hvilket prioriteres på kurset, hvor vi trækker på vores praktiske erfaringer med forretnings- og it-arkitektur i den offentlige sektor.
Kurset vil have fokus på en praktisk tilgang til arkitekturstyring, således at deltagerne kan være parate til at indgå i en dialog i egen organisation og med leverandører.

Indhold

  • Hvad er forretnings- og it-arkitektur
  • Introduktion til fælleskommunal rammearkitektur
  • Roadmap over offentlige it-initiativer
  • Introduktion til arkitekturstyring

Undervisningsform

Dette endagskursus indeholder indlæg om emnerne ovenfor og diskussioner med muligheder for erfaringsudveksling. Kurset vil indeholde tjeklister som deltagerne kan tage med hjem, og bruge som udgangspunkt for at udarbejde egne versioner af samme.

Målgruppe

Kurset henvender sig til kommunale digitaliseringsansvarlige samt programledere, projektledere og indkøbere som arbejder med forretningsudvikling og it-anskaffelser. Kurset er også relevant for ansvarlige for digitalisering i fagforvaltningerne.

Varighed

Kurset varer 1 dag.